AU Alumni, Business and Social Sciences er et netværk for alumner (tidligere studerende) fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences er en sammenslutning af den tidligere Handelshøjskole i Århus (ASB), det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet samt den tidligere Handels- og Ingeniørhøjskole i Herning.
Tidligere medarbejdere (corporate alumni) er også velkomne, og vi opfordrer ligeledes nuværende studerende og medarbejdere til at drage nytte af alumnenetværket.
Vores alumner er en uvurderlig kilde til at positionere os som en international uddannelsesinstitution i verdensklasse, og det er udgangspunktet for vores arbejde med alumnerelationer.
Vi ønsker at skabe gensidig glæde og gavn for Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, alumner, studerende og medarbejdere. Dette sker gennem erfaringsudveksling og videndeling forankret i en bred vifte af aktiviteter, services og tilbud.
AU Alumni, Business and Social Sciences beskæftiger to fuldtidsansatte og tre studentermedhjælpere.