Genveje
CampusNet
StudieInfo
Inline
Bibliotek
Presse
Aarhus Universitet
Forskning
Uddannelser
Videreuddannelse
Alumni
Samarbejde
Outreach
Om ASB
Bæredygtig vækst på ASB
DU ER HER:
Forside
»
Videreuddannelse
»
Kurser, konferencer og temamøder
»
Kurser
»
2010
»
Efterår
»
Balanced scorecard og strategikort
Balanced scorecard og strategikort
Underviser
Pris og tilmelding
Balanced scorecard og strategikort
Torsdag de 16. september 2010
Kl. 9.15 - 16.15
Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
KURSUSBESKRIVELSE
Med balanced scorecard og strategikort sigtes der på, at hele organisationen arbejder i den samme retning.
Balanced scorecard gør strategi til et centralt organisatorisk tema, hvor virksomhedens målsætninger beskrives og kommunikeres klart, og hvor virksomhedens ressourcer fokuseres på de strategisk vigtige aktiviteter, således at hele organisationen arbejder i den samme retning.
Balanced scorecard er blandt andet kendt for at udvide den økonomiske rapportering og opfølgning med nye nøgletal og succesmål, der fungerer som indikatorer for virksomhedens fremtidige finansielle præstationer. Men balanced scorecard er meget mere og omfatter en hel vifte af teknikker og metoder. Den seneste udvikling inden for balanced scorecard-metoderne har blandt andet betydet, at strategikortlægningen fremstår som en fuld ledelsesmodel, der sikrer, at alle afdelinger og funktioner arbejder i takt mod de samme målsætninger. Dette og meget mere vil blive gennemgået på kurset.
KURSUSINDHOLD
Kurset handler om den konkrete brug af balanced scorecard og strategikort som et strategisk værktøj. Der vises, hvorledes strategi ved hjælp af balanced scorecard kan oversættes til implementerbare planer, hvordan der opnås overensstemmelse og integration mellem organisation og strategi. Desuden beskrives det, hvorledes de fire balanced scorecard-perspektiver kan udvikles og integreres, samt hvordan balanced scorecard kan sikre forandring gennem strategisk ledelse på højeste niveau.
Kurset giver inspiration og viden til at kunne deltage i udviklingen af ny ledelsesrapportering og styring baseret på balanced scorecard, og der opnås indsigt i nyeste metoder og teknikker vedrørende arbejdsmetoder og modeller. Endelig opnås der et grundlag for at kunne vurdere, hvad der kan forventes af økonomistyring og rapportering i en moderne virksomhed.
Formiddagens program er baseret på en kombination af dialog og oplæg, mens der om eftermiddagen tages udgangspunkt i en konkret case, så deltagerne kan lære, hvordan en strategikortlægning foretages.
MÅLGRUPPE
Kurset henvender sig til alle, der beskæftiger sig med ledelsesinformation, økonomistyring og strategi, eller som er involveret i udvikling og implementering af balanced scorecard. Kurset er særlig relevant for ledere, der som en del af virksomhedens strategiarbejde ønsker at fokusere på, hvorledes virksomhedens strategier og målsætninger kommunikeres og konkretiseres i forhold til hele organisationen. Kurset er endvidere relevant for medarbejdere i både private og offentlige virksomheder.
SAMMENHÆNG MELLEM KURSERNE "BLUE OCEAN-STRATEGI" OG "BALANCED SCORECARD OG STRATEGIKORT"
Maksimal værdi af det strategiske arbejde opnås i praksis ved at koble udvikling og implementering af strategien sammen. Ved at følge både kurserne "
Blue ocean-strategi
" den 26. august 2010 og "Balanced scorecard og strategikort" den 16. september 2010, opnår du denne kompetence i praksis. Koblingen mellem de to kurser er, at blue ocean-strategi sigter mod den innovative del af strategiprocessen, hvor nye muligheder og nye strategier ses og formuleres. Balanced scorecard tager derefter over ved at konkretisere strategiens konsekvenser og lægge en plan for den med strategiske mål og indsatsområder. På den måde kan du gennem begge kurser opnå de fleste af teoretikernes, f.eks. Henry Mintzbergs, forskellige strategiopfattelser, der supplerer hinanden, idet blue ocean-strategi rummer den innovative forretningsudvikling, og balanced scorecard i høj grad handler om strategi som "plan".
Der gives 15% rabat på deltagergebyret ved tilmelding til begge kurser.
loda
/ 20. juli 2010
Handelshøjskolen
Aarhus Universitet
Fuglesangs Allé 4
8210 Århus V
Tlf. 89 48 66 88
Fax 86 15 01 88
Web:
E-mail:
www.asb.dk
asb@asb.dk
EAN-nummer
CVR-nummer