This page is not available in English
> Go to the nearest page in English Close

Adgangskrav

Alle typer bachelorer kan optages på uddannelsen. Du skal blot kunne dokumentere et grundlæggende kendskab til mindst to af de seks suppleringsfag: erhvervsøkonomi, organisation, systemarkitektur, web, marketing og kommunikation.

Det forventes, at minimum to af disse fag er dækket gennem bestået bacheloruddannelse. Hvad disse fag som minimum skal indeholde, finder du information om i meritskemaerne her. De resterende fag skal du følge i studiets første fem uger, som er afsat til netop dette formål. 

Der kan i visse tilfælde også være mulighed for at opfylde krav til nogle af de nævnte fag, hvis du søger ind som enkeltfagsstuderende på andre af Handelshøjskolens bacheloruddannelser. Det kan både være for at komme til at opfylde adgangskrav med mindst to fag bestået, eller for at undgå sommersupplering. Hvis du vil høre mere om mulighederne for at supplere som enkeltfagsstuderende, så kan du læse mere og finde kontaktinformationer her.

Hvis du ikke kan dække to af de nævnte fag, så tilbyder uddannelsen undertiden, og såfremt der er ressourcer til det, at du under særlige vilkår kan tage op til to fag i løbet af din sommerferie. Det foregår ved, at du får udleveret en læseplan, hvorefter du selv forbereder dig til eksamen, som typisk vil foregå ultimo august. Du har i dit selvstudie-forløb mulighed for at aflevere de obligatoriske opgaver, som er knyttet til det enkelte fag. Er du interesseret, er du velkommen til at kontakte ITKO-sekretariatet.

Bachelor med merit
Spektret af uddannelser, som hidtil er optaget på ITKO, er meget bredt - se liste over bacheloruddannelser. Listen giver et overblik over, hvilke fag de forskellige bacheloruddannelser typisk giver merit for. Listen er imidlertid kun vejledende, da meritgivningen i sidste ende altid afhænger af en konkret vurdering af den enkelte ansøger og dennes eventuelle bachelorprojekt og/eller valgfag.

Enkeltfagsstuderende
Der optages ikke enkeltfagsstuderende på studiet.

Karin Hørup / 23 March 2010
EFMD EQUIS Accredited
Handelshøjskolen
Aarhus Universitet
Fuglesangs Allé 4
8210 Århus V
Tlf. 89 48 66 88
Fax 86 15 01 88
Web:
E-mail: