Ønsker du at søge ind på ITKO-uddannelsen skal din ansøgning være modtaget i institutionen senest den
1. juni 2010. Studiestart er 30. august 2010.
I ansøgningen indgår:
Ansøgningen skal fremsendes med din personlige underskrift til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (se adresse nedenfor) sammen med følgende bilag:
- Eksamensbeviser for bacheloreksamen (bekræftede kopier med cpr-nummer påført), eller skriftlig bekræftelse fra din nuværende institution om, at du er tilmeldt de afsluttende eksaminer og har mulighed for at bestå bacheloreksamen ved udgangen af forårssemestret 2010. Dokumenterne skal være modtaget på institutionen senest 1. juni 2010.
- Dokumenterede eksamensbeviser for fag, der søges om fritagelse for. Hvis du skal til eksamen i faget sommeren 2010 skal eksamensbevis fremsendes straks efter, at det er udstedt og inden optagelse på uddannelsen.
Disse oplysninger skal dokumenteres med papirkopier af officielle fagbeskrivelser eller tilsvarende fra den institution du har studeret ved (henvisning til websider er ikke tilstrækkeligt). Alle kopier skal være bekræftede og med cpr-nummer påført, dvs. en uvildig person (ikke nær familie) eller en offentlig instans skriver under på, at kopien er i overensstemmelse med originalen. På kopien skal den bekræftende underskrivers navn og cpr.nr. + dato fremgå.
Du vil snarest muligt efter ansøgningsfristen udløb og senest 1. juli 2010 blive informeret om, hvorvidt du er blevet optaget på uddannelsen.
Ansøgning sendes til
Studiekontoret
Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Fuglesangs Allé 4
8210 Århus V
