Videnskabelig koordinator – stillingsnr. 3000.45

En stilling som videnskabelig koordinator ved Udviklings- og kommunikationsafdelingen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet er ledig til besættelse snarest muligt.


Bæredygtig vækst via Innovation
Udviklings- og kommunikationsafdelingen er ansvarlig for projektledelsen af ASB’s strategiske tema ”Bæredygtig vækst via innovation” med reference til direktionen. Med ”bæredygtighed” mener vi både økonomisk, samfundsmæssig og miljømæssig bæredygtighed.

Den videnskabelige koordinator skal understøtte ASB’s målsætning om at være en førende international business school, der udvikler og omsætter viden og ideer, der skaber bæredygtig vækst via innovation til gavn for studerende, virksomheder, organisationer og samfund.

Den videnskabelige koordinator skal i tæt samarbejde med ASB’s forskere indenfor temaet, udviklings- og kommunikationschefen og AUs Forskningsstøtteenhed afsøge muligheder for ekstern finansiering af forskningsprojekter, udvikle projektansøgninger i samarbejde med forskerne og understøtte forskningssamarbejde mellem ASB ansatte og andre forskere på AU og udenfor.

Du kan læse mere om temaet Bæredygtig Vækst via Innovation på www.asb.dk.


Arbejdsopgaver

  • I tæt samarbejde med Forskningsstøtteenheden indhente viden om relevante eksterne puljer
  • Understøtte temaets forskere i deres arbejde med at udforme ansøgninger især den faglige del, da Forskningsstøtteenheden håndterer den administrative del
  • Scientific writing
  • Understøtte de faglige aktiviteter i ASB’s Virtuelle Communities
  • Understøtte tværfaglig netværksdannelse indenfor temaet


Kvalifikationer

  • En forskningsmæssig baggrund (gerne ph.d.) indenfor de samfundsvidenskabelige discipliner og meget gerne med erfaring indenfor og interesse for bæredygtighed, vækst og innovation
  • Evne til at arbejde selvstændigt på tværs af ASB faglige enheder, på tværs af AU, med internationale forskningsmiljøer, bevillingsgivere og virksomheder
  • Gode engelskkundskaber
  • Eerfaring med ansøgnings- og projektkoordinering
  • Gode kommunikationsevner ift. eksterne målgrupper, udadvendt og netværksskabende


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er tidsbegrænset til foreløbigt 3 år, og løn- og ansættelsesvilkårene fastlægges i henhold til overenskomsten for Akademikere i staten.



Ansøgning
Send din ansøgning og CV mærket ”3000.45” til jobs@asb.dk senest mandag den 22. marts 2010, kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 12.

Vil du videre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklings- og kommunikationschef Pernille Kallehave på peka@asb.dk; 2160 5659.


Handelshøjskolen, Aarhus Universitet bidrager til værdiskabelse for samfundet gennem forskning, uddannelse og dialog om virksomheders og organisationers opståen og udvikling. Handelshøjskolen har en markant international profil og er blandt de største internationalt akkrediterede business schools i Europa med 7.200 hel- og deltidsstuderende, 530 ansatte, heraf 315 videnskabelige medarbejdere.

Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 35.000 studerende og 8.500 medarbejdere, der præsterer videnskabelige resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk.

paa / 1. marts 2010
Co2 Neutral logo EFMD EQUIS Accredited
Handelshøjskolen
Aarhus Universitet
Fuglesangs Allé 4
8210 Århus V
Tlf. 89 48 66 88
Fax 86 15 01 88
Web:
E-mail: