Kandidatuddannelsen i Virksomhedskommunikation er en toårig uddannelse, hvor der er fokus på den strategiske ledelse af kommunikationsprocesser i private eller offentlige virksomheder, organisationer og institutioner.
Formålet med uddannelsen er at udbygge dit teoretiske og praktiske kendskab til og færdigheder inden for virksomhedskommunikation. Her forstås alle former for kommunikation, hvor private eller offentlige virksomheder, organisationer og institutioner er afsender eller modtager. Du kvalificeres således til på et strategisk og/eller operationelt plan at varetage relevante erhvervsfunktioner inden for virksomhedskommunikation.
På uddannelsens første år får du en grundlæggende viden om centrale begreber, modeller og teorier om virksomhedskommunikation såvel som praktiske færdigheder i den strategiske ledelse af virksomhedskommunikation. Det sker inden for en række obligatoriske fag:
- Corporate Communication og eksterne stakeholdere
- Corporate Communication og interne stakeholdere
- Medietræning
- Lederen som Kommunikator
- Strategisk ledelse af organisationer i et eksternt, kommunikativt perspektiv
- Strategisk ledelse af organisationer i et internt, kommunikativt perspektiv
Du får tillige mulighed for at vælge mellem en række valgfag.
På uddannelsens andet år har du mulighed for at specialisere dig inden for tre profiler:
- Integreret Markedskommunikation og PR
- Turismekommunikation
- Offentlig Kommunikation
Du kan kombinere din specialisering med et profilrelevant praktikophold i eller uden for Danmark.
I det fjerde og sidste semester af studiet skal du skrive din specialeafhandling. Du vælger selv det emne, som du vil skrive om, men det skal ligge inden for en af studiets discipliner.
Med en kandidatuddannelse i virksomhedskommunikation bliver du kvalificeret til at varetage relevante ledelsesmæssige funktioner inden for virksomhedskommunikation i private eller offentlige virksomheder, organisationer og institutioner.
Check out the programme's English homepage