Vision
Vi vil arbejde for at udvikle samt internationalt og i Danmark at udbrede kendskabet til innovativ erhvervsrelateret kulturforskning, der matcher en kompleks verden i hastig forandring.
Mission
Vi tager udgangspunkt i en emergent, dynamisk og procesorienteret forståelse af kultur, der skabes i de sproglige og sociale interaktioner mellem individer og i relation til organisationer og samfund. Vi undersøger kulturelle praksisser, der findes i krydsfeltet mellem sprog, kommunikation og viden: Interkulturel kommunikation, tekster, politisk kultur, menings- og betydningsdannelser, internationalisering, globalisering og retoriske strategier.
Pt. arbejder de tilknyttede forskere med de følgende områder:
- En kulturforståelse af globale markeder og dens betydning for markedskommunikation
- Erhvervslivets sprogbrug i et komplekst kulturperspektiv
- Globalisering i et komplekst kulturperspektiv
- Strategiudviklingsprocesser i et interkulturelt diskursperspektiv
- Kulturforståelse og interview
- Internationalisering som sociokulturel forandringsproces
- Interkulturel læring
- Kulturelle udtryk i intern organisatorisk kommunikation
- Effekten af omverdensforståelse på virksomhedernes selvfremstilling
- Empatiens kulturelle betydning for virksomheders troværdighedsdiskurser
Objective
Vores målsætning er at skabe et inspirerende, udfordrende og udviklende forskningsforum for gruppens medlemmer såvel som vore internationale og danske samarbejdspartnere. Vi vil i fællesskab arbejde på at opbygge et forskningsmiljø inden for erhvervsrelateret kulturforskning, der giver de bedst mulige rammer for, at vi som enkelte forskere og som forskningsgruppe kan opnå vores professionelle målsætninger.
Vi vil opnå dette ved at:
- udføre tværfaglig og multidisciplinær erhvervsrelevant kulturforskning
- være aktive medlemmer af professionelle foreninger, netværk og andre sammenslutninger
- primært at publicere resultaterne af vores forskning i internationale tidsskrifter
- afholde og deltage i internationale og danske forskningsseminarer og konferencer
- invitere internationale gæsteforskere som er relevante for gruppen og som gruppen kan tilbyde et relevant forskningsmiljø
- søge eksterne midler til forskergruppen for at gennemføre forskningsprojekter
- tilføre forskergruppen flere relevante kompetencer ved at udvide gruppen med ph.d.-studerende, adjunkter og især flere fuldtidsansatte, både via ASB/ISEK og via eksterne midler
- dele vores viden, både gennem medlemmernes forskningsbaserede undervisning for ASB samt gennem bred forskningsformidling, fx foredrag og populærvidenskabelige artikler