Generering og udvikling af viden er processer, der foregår i dialog mellem medlemmer af et forskningsmiljø - lokalt og globalt. Forskningsaktiviteter har derfor traditionelt været organiseret i fagligt, afgrænsede institutter.
Denne organisationsform er under opbrud. I stedet oprettes mere uformelle samarbejdsformer, organiseret som centre og forskergrupper. Begrundelserne herfor er mange. Én af de væsentligste er erkendelsen af, at forskellige fagområder har mange indbyrdes berøringsflader og fælles faglige interesser.
Du kan læse mere om forskningen på Handelshøjskolen i Århus ved at:
De resultater, der i de sidste 10-20 år er nået inden for tværfaglige og tværdisciplinære forskningsprojekter, har været imponerende. I flere tilfælde har det ført til anerkendelse af "nye" forskningsdiscipliner som kognitionsvidenskab, kommunikation, etisk ledelse osv.
En anden vigtig faktor bag denne udvikling er ændrede vilkår for vidensdeling. Før i tiden forstod universiteterne sig selv - med rette eller urette - som de samfundsinstitutioner, der havde monopol på viden. I dag er realiteterne anderledes.
Flere og flere private virksomheder opererer på vidensmarkedet - både med generering og udvikling af viden inden for forskellige områder.
Dertil kommer en anselig vækst i antallet af sektorforskningsinstitutioner i det offentlige rum.