15.03.2010 |
Gertrud Latif Knudsen er pr. 15. Marts 2010 blevet ansat i et samfinansieret ph.d stipendiat, der er blevet til i et samarbejde mellem Kulturarvstyrelsen, Bymuseet i Århus og Center for Virksomhedskommunikation.
Ph.d. projektet med titlen: Dynamisk stakeholderanalyse som redskab i lokale kulturhistoriske museers identitetskonstruktion - en operationel model? - Et pilotstudie af identitetsbaseret strategisk museumskommunikation er tilknyttet forskergruppen for Strategisk Museumskommunikation.
Projektet kan sammenfattes til følgende spørgsmål:
Gennem projektet søger Gertrud svar på disse spørgsmål og vil udvikle en model for, hvorledes stakeholderes indbyrdes og ændrede positioner kan medtages. Det empiriske analysearbejde leder frem mod en generisk arbejdsmodel, der kan bevidstgøre rolle(r) og identitet(er) som styringsværktøj for lokale museer.
Bymuseet som central case
Bymuseet i Århus som projektets centrale case. Her analyseres organisationens identitet og opfattelser af roller i lokalsamfundet, mens museets strategiske kommunikation udvikles. Det er hensigten, at analyse og udvikling af metoder til Bymuseet i Århus vil kunne inspirere andre lokale kulturhistoriske museers arbejde med identitet og strategisk kommunikation.
Det samfinansierede ph.d.-stipendie er støttet af henholdsvis Kulturarvstyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt Handelshøjskolen, Århus Universitet.
Et kendt ansigt
Gertrud Latif Knudsen er et kendt ansigt på Center for Virksomhedskommunikation, som hun i en årrække har været tilknyttet som ekstern lektor. Hun er uddannet cand. mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og har en mastergrad i Visuel Kultur fra Middlesex University, London. Hun har desuden arbejdet som selvstændig i en periode indenfor strategiske kvalitative analyser, ligesom hun har undervist på Institut for Informations- og medievidenskab, Aarhus Universitet.
Hvis du vil vide mere
Kontakt
Gertrud Latif Knudsen
Center for Virksomhedskommunikation ?
Handelshøjskolen, Aarhus Universitet?
Tlf.: + 45 89 48 89 74
Mob. +45 26 70 12 70
Email: gk@asb.dk
Web: http://www.asb.dk/staff/gk