30.11.2009 |

Kan mindre museer også have gavn af strategisk kommunikation? Ja, mener Center for Virksomhedskommunikation og Bymuseet, og derfor har de indgået et nyt, innovativt ph.d.-samarbejde om strategisk kommunikation på danske museer.
Ph.d.-stipendiet opslås inden for emnet Strategisk kommunikation på danske museer med det formål at udvikle nye teorier og modeller for anvendelse af strategisk kommunikation som strategisk værktøj for danske museer, herunder den strategiske kommunikation mellem små og lokale museer og lokalsamfundet.
Med andre ord er det målet at give museerne den viden og de betingelser, der skal til, for at de kan øge synligheden i lokalsamfundet og skabe endnu bedre rammer for de besøgende.
Inden for museumsverdenen er det er første gang, at fokus rettes mod de mindre museer og deres rolle i lokalsamfundet. Dertil kommer, at selve samarbejdet mellem Handelshøjskolen og Bymuseet er nyskabende og unikt.
Projektet er støttet af Kulturarvsstyrelsen med 550.000 kr. Det er første gang, at styrelsen giver penge til et samfinansieret forskningsprojekt af denne type, hvilket understreger projektets berettigelse. Projektet har også modtaget midler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og ISEK.
Læs mere om Bymuseet her:
www.bymuseet.dk
Yderligere info:
Museumsdirektør
Maiken Hansen
Bymuseet
Carl Blochs Gade 28
8000 Århus C
Tlf.: 8613 2862
Fax.: 8618 9543
E-mail: mh@bymuseet.dk