Projektbeskrivelse (en-gb)
DU ER HER: Forskning » Forskningscentre og -grupper » Forskningscentre » Center for Virksomhedskommunikation » Forskning » Aktuelle forskningsprojekter » Det Strategiske Museum » Projektbeskrivelse

Projektbeskrivelse

Kommunikation, positionering, sponsorering, intern kommunikation og ledelseskultur
Center for Virksomhedskommunikation og Center for Museologi er bevilget 2.370.000 kr. af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK). Bevillingen gives til en tværvidenskabelig undersøgelse om det strategiske museum og skal især bruges til at undersøge danske museers strategiske kommunikation.

Med projektet Det strategiske museum bliver der sat fokus på tre centrale områder inden for museet som moderne kulturinstitution: kommunikation, ledelse og økonomi. Projektet vil skabe et grundigt kendskab til, hvordan museer agerer i et komplekst samfund og hvordan deres fremtidige muligheder er for at arbejde strategisk med kommunikation med grupper af interessenter, internt som eksternt.

Baggrund for projektet

Den danske museumsverden er under forandring. Strukturreformen har medført, at mange museer er blevet lagt samme til større og færre museer; samtidig har staten skåret i bevillinger, så museerne i stigende grad skal hente deres indtægter ved sponsorering og andre former for ekstern finansiering. Desuden er brugernes forventninger til museerne ændret. Det traditionelle oplysende museumsbesøg skal nu også være en kulturoplevelse, der skal dække en større vifte af behov fra brugerne. Så det er tydeligt at virkeligheden for danske museer anno 2009 stiller nye krav til museernes ledelse og gør det nødvendigt at gentænke museernes organisation.

Ændringerne betyder også, at museerne nu har mere fokus på, at deres kommunikation skal dække over, mange og forskelligartede aktiviteter, som er nødvendige for at overleve på det kulturelle marked, f.eks. markedsføring, positionering, sponsor- og samarbejdsaftaler, events, projektstyring og social ansvarlighed.

Undersøgelsen belyser blandt andet, hvordan museerne kan styrke deres position og faglige praksis via strategisk kommunikation, og hvilken indflydelse den stigende brug af sponsorering har på museerne og deres aktiviteter. Desuden vil forskerne undersøge den interne kommunikation og ledelseskulturerne hos store danske museer, alt sammen for at afdække hvordan museerne forholder sig til forandringerne.

Oversigt over forskningsprojektets tre dele:

Projektet er et samarbejde mellem Center for Museologi, Aarhus Universitet og Center for Virksomhedskommunikation, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 07.05.2012