Research
DU ER HER: Forskning » Forskningscentre og -grupper » Forskningscentre » Center for Leksikografi » Forskning

Forskning

Centlex – Center for Leksikografi, forskning i behovstilpasset informations- og datatilgang – er et forskningscenter ved Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.

På Centlex er leksikografien meget mere end den århundredgamle videnskabelige udforskning og udvikling af ordbøger, opslagsværker, referenceværker og andre typer af leksikografiske informationsværktøjer.

Banebrydende grundtese
Hos Centlex arbejder vi ud fra den banebrydende grundtese, at leksikografien er en moderne, tværvidenskabelig og selvstændig disciplin, der ikke blot har leksikografiske informationsværktøjer som sit genstandsområde, hvor informations- og datatilgang netop er bestemt af brugernes behov, men også alle typer af informationsværktøjer og referenceværker, der kan drage nytte af samme behovstilpassede informations- og datatilgang – fra hånd- og tekstbøger til dynamiske hjemmesider og komplekse informationsportaler.

Brugerbehov i centrum
Ved at sætte brugerbehovene i centrum for teoridannelsen er målet for vores grundforskning at sikre designet af smarte og intelligente informationssøgningssystemer til gavn for informations- og vidensamfundet. Vi har fokus på følgende temaer:

  • Udvikling af en generel teori for den behovstilpassede informations- og datatilgang
  • Udvikling af teorier for datasøgning og -præsentation i trykte og online leksikografiske informationsværktøjer
  • Udvikling af teorier for forskellige grundtyper af leksikografiske informationsværktøjer
  • Udvikling af teorier for anvendelsen af den leksikografiske, behovstilpassede datatilgang i andre informationsværktøjer
  • Applicering af teorierne i designet af innovative leksikografiske informationsværktøjer

Internationalt netværk
Centret arbejder tæt sammen med et internationalt netværk af specialister i udvikling af de nye teorier og informationsværktøjer. Forskerne ved Centret deltager i internationale konferencer, arrangerer symposier, inviterer gæster fra andre universiteter og leksikografiske forskningsmiljøer rundt om i verden, og udgiver videnskabelige bidrag i en lang række anerkendte, internationale journaler.

Formelle erhvervssamarbejder

  • Ordbogen A/S, Odense
    ­- vedr. en lang række onlineordbøger og potentielle ordbøger (www.ordbogen.com)

Akademiske samarbejdspartnere

  • Universiteit van Stellenbosch, Sydafrika
  • University of Pretoria, Sydafrika
  • Sentrum vir Tekstegnologie (CTexT), Noordwes Universiteit (Potchefstroom), Sydafrika
  • Universidad de Valladolid, Spanien
  • Tokyo University of Foreign Studies, Japan
  • Airlangga University, Indonesien
  • Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, Tyskland
  • Institut für Deutsche Sprache, Mannheim, Tyskland
  • Universität Leipzig, Tyskland
  • Ivanovo State University, Rusland
  • Kazan State University, Tatarstan
  • Université de Bourgogne, Dijon, Frankrig
  • Université de Bretagne Sud, Lorient, Frankrig
  • Université de Cergy-Pontoise, Frankrig
  • Université Lyon 2 Louis Lumière, Frankrig
  • Université Paris 7 Denis Diderot, Frankrig
  • Université Paris 13 Villetaneuse, Frankrig
  • Université  de Rouen, Frankrig
  • Université de Strasbourg, Frankrig
  • Université de Montréal, OLST, Canada
  • Université de Leuven, ILT,  Grelep, Belgien
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 07.05.2012