Kendt Idiomordbog afløses af Ordbog over faste vendinger
Projektet med Ordbogen over Faste Vendinger kan ses som en afløser for den kendte Idiomordbogen, som blev stillet gratis til rådighed i april 2003 og siden er blevet brugt flittigt. I forhold til andre danske idiomordbøger er den ganske god (dette påvises i en sammenligning mellem foreliggende danske ordbøger i en artikel, som udkom i 2007). Idiomordbogen fik bl.a. en meget udførlig anmeldelse af Ken Farø: Den Danske Idiomordbog og fraseografien, i tidsskriftet Hermes 32, 2004, s. 201-235. Her blev der påvist en række problematiske angivelser, som derefter blev rettet. Så det er ikke på grund af manglende kvalitet, at Idiomordbogen afløses. Grunden er, at brugerne ikke præcist vidste, hvad et idiom er!

Hvad logfilerne afslørede
Analyser af logfilerne, der registrerer søgningerne, afslørede, at ca. 27% af alle søgninger gik på faste vendinger, som ikke var idiomer. Det var fx søgninger efter ordsprog (som Morgenstund har guld i mund), efter bevingede ord (Angreb er det bedste forsvar) eller efter andre ordforbindelser, som ikke kan kaldes idiomer (fx lire op). I øvrigt er eksperterne heller ikke enige om definitionen af disse forskellige ordforbindelsestyper. Disse logfilanalyser og også dertil hørende leksikografiske overvejelser har vi diskuteret i en lang række videnskabelige artikler, som vi anfører i en litteraturliste i slutningen af denne oplysende tekst "Om ordbogen". Bl.a. påviste vi selv, at en ordbog med faste vendinger også skulle give oplysninger om grammatik, om udvidelsesmuligheder, eksempler med vendingen og om andre vendinger med samme betydning, dvs. synonyme vendinger, hvis den skulle kunne være et godt værktøj i forbindelse med problemer, når man skriver en tekst. Vi påviste også, at mange brugere efterspurgte baggrundsoplysninger om de forskellige vendinger. Det gjorde brugerne ikke for at få hjælp til at forstå eller skrive tekster, men for at få en bred viden om en eller flere faste vendinger.

Samarbejde med brugerne
Resultatet af disse overvejelser har ført til konceptionen og udarbejdelsen af denne ordbog. "Udarbejdelse" betyder ikke, at ordbogen er helt færdig. Ved flere af ordsprogene er der ikke angivet nogen betydning endnu; mange af idiomartiklerne er ikke færdige. Vi håber på mange reaktioner fra brugerne, som bedes komme med forslag til forbedringer og ændringer. Jo flere forslag, der kommer, jo hurtigere vil vi føle os motiveret til at gøre ordbogen færdig. Disse reaktioner vil være en vigtig del af det eksperiment, som ordbogen er. Vi er medarbejdere på et forskningscenter, som på samme tid skal gennemføre videnskabelige eksperimenter som en del af processen med at komme frem til ny viden og skal også stille vores resultater til rådighed for samfundet.

Nyt: søg ud fra dit behov
Som en videreudvikling af Musikordbogens (Musikordbogen) konception, vil denne ordbog give brugeren mulighed for selv at definere sit behov for derigennem at få – i bedste tilfælde – præcis de oplysninger, han eller hun har brug for. Det drejer sig om (a) tekstreception, dvs. hjælp, når brugeren læser en tekst, (b) tekstproduktion, dvs. hjælp, når brugeren skriver en tekst, og (c) videnstilegnelse, dvs. hjælp, når brugeren vil vide mere eller mest muligt om en eller flere faste vendinger. Når man søger efter en fast vending, ville den indlysende måde være at søge enten efter udtrykket (dvs. efter et eller flere ord fra den faste vending) eller at søge efter betydningen (dvs. efter præcis den betydning, en bestemt fast vending har eller efter den faste vending med en bestemt betydning). Begge søgemuligheder bruges også i det program, som ligger bag søgefaciliteterne.

Nyt: søg ud fra frie associationer
Der findes endnu en søgemulighed. Vi kalder det en søgning ud fra associationer. Vi forudsætter, at mange brugere hverken kender eller kan gætte den betydning, som leksikograferne er kommet frem til. Mange tænker upræcist og i form af associationslignende udtryk. Disse associationer skal og kan ikke forstås som en slags begrebstilordning, men er tværtimod helt spontane ord, op til fem, som de falder leksikografen ind i løbet af højst et halvt minut. De giver brugeren en tilgang til vendinger, som alle har fået sådanne associationsord. Hvis man fx søger på "dum", vil man kunne komme frem til en lang række vendinger med "noget om at være dum", også selv om betydningsangivelsen ikke indeholder dette potentielle søgeord. Og hvis man klikker på en ordbogsartikel, hvor associationer er angivet, kan man bruge associationen som link til alle andre artikler med denne association.

Klassificering af faste vendinger
Indtil januar 2011 arbejdede vi med fire typer: idiom, ordsprog, bevinget ord, ordforbindelse. En sådan grov opdeling viser ikke klart nok, hvilke forskellige typer der skelnes mellem i den lingvistiske diskussion. Denne ordbog  bruger en klassificering med 20 klasser. I januar 2011 så fordelingen mellem de enkelte klasser ud på følgende måde: 

Fortløbende udvikling
Ordbogen omfatter pt. 12.900 artikler (januar 2011). De har alle som minimum en leksikografisk definition, men kun 11.500 er helt færdige. I projektet er der tre medarbejdere: Henning Bergenholtz, Richard Almind og Esben Bjærge. Vi regner med at kunne afslutte projektet i løbet af 2011.