| Du befinder dig på den tidligere hjemmeside for Institut for Ledelse. Vores nye hjemmeside befinder sig nu i Aarhus Universitets webuninvers. Efterhånden som indholdet på denne side bliver flyttet, vil den automatisk viderestille. - Find vores nye side på badm.au.dk |










Velkommen til FiOL
FiOL er et tværuniversitært forskerskoleprogram med deltagelse af Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet og er organisatorisk placeret på sidstnævnte institution. FiOL har været økonomisk støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i perioden 2005-2010. Forskerskolen er etableret i efteråret 2003, og det første forskerkursus blev gennemført i januar 2004. Siden er 78 forskerkurser blevet afviklet for 644 deltagere, heraf 174 fra udlandet.
Forskerskoleprogrammet udbyder regelmæssigt generelle såvel som mere specifikke kurser inden for organisation og ledelse for danske såvel som for udenlandske forskerstuderende.
FiOL er en del af det danske åbne marked for forskeruddannelse, hvorfor deltagere fra danske universiteter kun skal betale for forplejning og materiale.
Hyppig deltagelse af undervisere og forskerstuderende fra udlandet er med til at skabe en inspirerende og international atmosfære med rig lejlighed til at netværke på tværs af landegrænser.
FiOLs lærerkollegium rummer en række markante danske såvel som internationale forskere inden for området. Som eksempel på sidstnævnte kan bl.a. fremhæves: Professor W. Richard Scott, Stanford University; Professor Andrew Van de Ven, University of Minnesota; Professor Howard Aldrich, University of North Carolina; Professor Charles Snow, Penn State University; Professor Richard Burton, Duke University; Professor George Huber, The University of Texas at Austin; Professor Lex Donaldson, Australian Graduate School of Management; Professor Wanda Orlikowski, MIT Sloan School of Management; Professor Linda Argote, Carnegie Mellon University; Professor Gerardine De Sanctis, Duke University; Senior Lecturer Nathalie Mitev, London School of Economics; Associate Professor Michael Jensen, University of Michigan; Professor Emeritus Geert Hofstede, Tilburg University; Professor Hans Landström, Lund University; Professor Tom Elfring, The Free University of Amsterdam; Professor Alistair Anderson, Aberdeen Business School; Professor Saras Sarasvathy, Darden School of Business; Professor Craig L. Pearce, Clairemont Graduate University.
FiOL kan ikke tilbyde forskningsstipendier. Deltagere vil typisk have et stipendium, der finansierer deres uddannelse.
På FiOLs vegne
Professor John P. Ulhøi
Forskerskoleprogramleder
|
|
|