Article
DU ER HER: Om os » Nyheder » Nyheder » Nyhed

Fødevareforsker udnævnt til finsk æresdoktor

Klaus G. Grunert, der er professor i marketing og centerleder ved MAPP under Aarhus Universitet, Business and Social Siences er blevet tildelt prisen som æresdoktor. Det finske universitet, University of Vaasa, står bag nomineringen.

22.06.2011 | Jesper Toft Madsen


- Det er den fineste udmærkelse, man kan få som forsker bortset fra Nobel-prisen, så jeg er naturligvis meget stolt over at kunne skrive ”æresdoktor” på visitkortet, siger Klaus G. Grunert.

Klaus G. Grunert har i en årrække undersøgt forbrugeradfærd i fødevaresektoren. Han oprettede selv forskningscentret MAPP ved det tidligere Handelshøjskolen Århus tilbage i 1991, og centret specialiserer sig i netop dette felt. Derfor er udnævnelsen som æresdoktor også et anerkendende nik til MAPP, som med sin indsats gennem de seneste 20 år har udviklet sig til at være Europas førende forskningscenter inden for forbrugeradfærd og innovation på fødevareområdet.

- Kåringen er et internationalt skulderklap til hele vores forskningsenhed, og jeg har blot været ankermanden. Vi viser, at vi har bevæget noget, fået indflydelse og gjort en forskel, og det kan komme til at gavne centret, når vi skal søge nye forskningsbevillinger i fremtiden, siger Klaus G. Grunert

I begrundelsen for prisen skriver nomineringskomitéen, at Klaus G. Grunert med sin forskning har formået at kombinere en stærk videnskabelig tilgang med en tæt kontakt til erhvervslivet. Netop denne brobygning mellem forskere og erhvervsaktiviteter kendetegner det finske universitets arbejde.

Yderligere kommentarer:  

Klaus Grunert

Professor og centerleder Klaus G. Grunert
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Institut for Marketing og Organisation, MAPP

E-mail: klg@asb.dk
Telefon:
 8948 6439
Mobil:  4038 5319
Web 

 

About us, Forside, Pressemeddelelser
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 07.05.2012