Når danske virksomheder ønsker at udnytte vækstpotentialet inden for vedvarende energi, møder de en mur af politisk ukoordinerede love og regler, der gør det dyrt og besværligt for virksomhederne at realisere deres ambitioner.

02.09.2011 | Tine Bagger

Ny forskning viser, at virksomhedernes overgang til en mere grøn produktion er brolagt med politisk ukoordinerede regler, der kan betyde, at det er usikkert og uoverskueligt for virksomhederne at foretage de investeringer, der skal til for at udnytte deres grønne potentiale.

- Systemet er for bureaukratisk og for dyrt for virksomhederne at agere i,  siger professor i miljøret Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences og fortsætter:

‑ Der er mange forskellige love, der har indflydelse på omstillingen til vedvarende energi. Disse love er strikket sammen som et kludetæppe og er et resultat af EU-krav, gamle nationale lovgivningsmæssige traditioner og skiftende politiske aftaler, der vedrører konkrete prioriteringer af forskellige teknologier de efterfølgende 2-3 år, hvilket gør systemet meget svært at gennemskue.

Ellen Margrethe Basse understreger, at regeringens udspil til den fremtidige energiaftale nævner behovet for at få moderniseret skattereglerne og elforsyningslovgivningen, så de spiller bedre sammen.

- Men det er imidlertid kun en del af lovgivningen. Der er behov for en langt større og mere sammenhængende reform, hvis omstillingen til fremtidens energisystem skal kunne bidrage til vækst, siger professor Ellen Margrethe Basse.

Hvad er årsagen?

Årsagen til, at lovgivningen er så knudret, skal til dels findes i, at Danmark har fastholdt grundstrukturen i de energi- og miljølove, der blev vedtaget for mere end 40 år siden.

På det tidspunkt havde EU ingen indflydelse på området – i dag er situationen helt anderledes. Det gælder både EU’s omfattende regulering og et energisystem, der ser helt anderledes ud end for 40 år siden. Det betyder, at efterhånden som der er kommet nye miljø- og energiregler fra EU, er de nødvendige ændringer forsøgt indpasset i de mange oprindelige love. Resultatet er, at de forskellige love, ikke hænger godt sammen.

Hvis for eksempel en fjernvarmevirksomhed gerne vil udnytte sol, geotermi, eller vind, kan det ikke umiddelbart lade sig gøre, hvis produktionen ikke samtidig øges. Staten begrænser nemlig omstillingen til afgiftsfrie brændsler. Årsagen skal bl.a. findes i, at Statens samlede provenu er baseret på de grønne afgifter, der udgør en betydelig del af skattegrundlaget og derfor ikke kan undværes.

‑ 9 % af statens skattegrundlag kommer i dag fra de grønne afgifter. Det betyder, at regeringen klart har fastslået, at der derfor er grænser for, hvor hurtigt der er råd til at omstille til vedvarende energi, påpeger professor Ellen Margrete Basse.

Hvad kan virksomhederne gøre?

I følge professor Ellen Margrethe Basse, er det svært for den enkelte virksomhed at gøre noget ved situationen.

- Det er en sag for brancheorganisationerne, som både kan hjælpe med rådgivning om reglerne og lægge et politisk pres. Med de eksisterende regler og de retlige principper, der begrænser koordinering på tværs af lovgivningen, skal der mere grundlæggende reformer til, fastslår Ellen Margrethe Basse.

FAKTA 

lovgivningsmæssige barrierer:

- Danske virksomheders eksport af energiteknologi til Europa er faldet med 16,9 % fra 2009 til 2010. I samme periode har EU15-landene øget eksporten af energiteknologi med 12 %, og importen med 13,2 %. Det fastslår en ny undersøgelse, der er foretaget bl.a. af Energistyrelsen. Enten har danske virksomheder altså mistet markedsandele, eller dansk produktion af energiteknologi er flyttet til andre markeder - på trods af, at regeringen ønsker at øge disse andele fremover. 

- Den eksisterende energilovgivning er ikke udarbejdet for at fremme den vedvarende energi – men for at udnytte de konventionelle energiressourcer, dvs. råolie, naturgas og kul. Behovet for at få finansieret de offentlige udgifter har som nævnt betydning for, hvor meget man vil ændre i det.

Der er mange lovgivningsmæssige barrierer for at omstille til Vedvarende Energi. Det gælder også for kommunernes muligheder for strategisk deltagelse i en omstilling, fx ved at indgå i et partnerskab med private. Som eksempler på det sidste kan nævnes:

• Kommunalfuldmagten, de kommunale erhvervslove og elforsyningsloven m.fl. fastlægger klare begrænsninger.  
• Kravene i forhold til udbud
• De kommunale lånemuligheder er restriktive.

Kommunernes muligheder for at deltage i et energisamarbejde med virksomhederne er først og fremmest afhængig af de lovgivningsmæssige rammer.

Flere oplysninger:



Professor Ellen Margrethe Basse
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Juridisk Institut

Mail: ellenmb@asb.dk
Tlf. : +45 8948 6869 
Mobil + 45 2326 1829
Web: www.Basse.dk