Bæredygtig beskyttelse af planter kan få stor betydning for udviklingen af ny medicin, fødevarer og industri. Ny forskning viser, at erhvervslivet bør udvise større social ansvarlighed over for de fattige lande, hvor planterne gror, og europæiske regeringer skal stramme lovgivningen.

16.11.2011 | Jesper Toft Madsen

I de seneste 20-25 år har verden oplevet ringere biodiversitet, fordi virksomheder driver rovdrift på genetiske ressourcer, og plantearter uddør. Fra international side er der designet love, som skal beskytte planterne, regulere adgangen til dem og sikre, at de rige lande deler udbyttet af planteudnyttelsen med de fattige lande, hvor planterne gror. Problemet er bare, at virksomhederne ikke overholder dem.

- Der er et behov for en stærkere lovgivning, som tvinger de rige europæiske nationer til at give udviklingslande, som har et rigt planteliv, en del af overskuddet. Virksomheder kan i dag bryde aftaler med ulande uden nævneværdige konsekvenser, og det går ud over planters bæredygtighed, siger Abeba Gebreselassie fra Juridisk Institut.

Med fokus på Etiopien og Europa har Abeba Gebreselassie i sin ph.d.-afhandling undersøgt national og international lovgivning inden for planters bæredygtighed og immaterielle rettigheder. Hvis virksomhederne lever op til deres sociale ansvar, kan de fattige lande få mulighed for at investere i plantebeskyttelse og bæredygtig anvendelse. Det kræver ifølge Abeba Gebreselassie, at regeringer indfører sanktioner mod de virksomheder, som ikke deler den økonomiske gevinst med de lande, hvor planterne kommer fra.

Sammenstød mellem nationale interesser
Afrika, Latinamerika og Asien er rige på genetiske ressourcer, men mange af landene er fattige rent økonomisk, mens det forholder sig omvendt hos de store europæiske nationer, der også har et teknologisk forspring.  Derfor har landene forskellige særinteresser, når det gælder udnyttelsen af planter.

- Landene promoverer egne interesser. De rige lande vil have nem adgang til planterne, mens de fattige lande vil have mere kontrol og regulering af de rige landes adgang. Det er afgørende for den biologiske mangfoldigheds overlevelse, at både regeringer og erhvervsliv følger de internationale konventioner og tager hensyn til de fattige landes interesser, siger Abeba Gebreselassie.

Et skridt mod strengere sanktioner for de virksomheder, som ikke overholder konventionerne, er Nagoya-protokollen fra 2010, som har fokus på den såkaldte benefit-sharing mellem u- og ilande. Et andet nødvendigt skridt, ifølge Abeba Gebreselassie, er at integrere planters bæredygtighed i de europæiske landes økonomiske planer, i virksomhedernes årsrapporter og i patentrettigheder.

De rige nationer skal prioritere planter
Udviklingslandenes enorme udfordringer med sygdomme, manglende uddannelse og infrastruktur overskygger behovet for beskyttelsen af et bæredygtigt planteliv. Derfor er det vigtigt, at økonomisk stærkere nationer får øjnene op for planters betydning for fremtidens samfund.

- Historien har vist, at planter er essentielle for menneskers overlevelse. Hvis ulandene får tilført ressourcer til forskning og beskyttelse af planternes udvikling, kan vores børn og børnebørn få glæde af en mangfoldig plantevækst, hvor man potentielt kan udvikle nye former for medicin, mad og endda helt nye plantearter, siger Abeba Gebreselassie.

Det gode eksempel
Den etiopiske vernonia-plante – også kaldet det 21. århundredes grønne plante – blev tidligere betragtet som ubrugeligt ukrudt, men en britisk virksomhed fandt ud af, at planten er særdeles brugbar til industrielle formål. Vernonia er rig på en særlig form for olie, som nu bruges i eksempelvis malerindustrien, den kan lindre forbrændt hud og til forskel fra mange andre industrielle planter forurener den ikke.

Yderligere oplysninger

Forsker Abeba Gebreselassie
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences

Juridisk Institut

E-mail: abge@asb.dk
Telefon: 89486861