LL.M. in VAT and Indirect Taxes
DU ER HER: Videreuddannelse » Masteruddannelser » Master i Moms & Afgifter (LL.M.) / Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter

Master i Moms & Afgifter (LL.M.) / Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter

OBS*OBS*OBS*OBS*OBS*OBS*OBS*OBS*OBS*

Der er stadig enkelte ledige pladser på nogle af vores fag, så vi modtager stadig ansøgninger.

På fagene Selskabsbeskatning, Omstrukturering og Kapitalgevinstbeskatning vil det være muligt at eftertilmelde sig frem til henholdsvis den 6. januar, 1. februar og 15. marts.

Kontakt programfuldmægtig Louise Lauridsen på 87 15 24 08 eller lorl@asb.dk for at høre mere.

Selskabsbeskatning, Inddrivelse, Toldret og Momsret
Vi har udvidet vores fagudbud med specialiseringer i Selskabsbeskatning, Toldret og Inddrivelse. Sammen med Momsret dækker de nye specialiseringer erhvervslivets efterspørgsel efter højt specialiserede medarbejdere inden for direkte og indirekte skatter.

Gennem valgfagsprogrammet kan deltagerne vælge enten at fordybe sig yderligere inden for den valgte specialisering eller få indsigt i andre skatteretlige fagområder og dermed opnå evnen til at overskue problemerne på tværs.

Masterprogrammet er forankret ved Aarhus Universitet, som huser landets største forskningsmiljø inden for både direkte og indirekte skatter. Det betyder, at vi kan tilbyde et højt fagligt niveau og præsentere den nyeste forskning inden for de forskellige specialer.

For at sikre samspillet mellem forskning og praksis indgår en række førende praktikere f.eks. skatterådgivere, revisorer og advokater i vores team af undervisere.

Masterprogrammet er udviklet i tæt dialog med erhvervsliv og myndigheder. For at sikre at uddannelsen til enhver tid afspejler erhvervslivets behov, er der etableret et Advisory Board, der fungerer som sparringspartner for studieledelsen.

Målgruppe
Programmet er rettet mod medarbejdere i private og offentlige virksomheder og organisationer, der har praktisk erfaring inden for det skatteretlige område, og som ønsker at specialisere sig yderligere på et højt fagligt niveau.

Holdet forsøges sammensat, så det har en bred faglig og branchemæssig spændvidde. Derved skabes de bedste rammer for, at deltagerne kan få det fulde udbytte af den erfaringsudveksling, der foregår både under og efter uddannelsen.

Kontakt

Louise R. Lauridsen

Programfuldmægtig

lorl@asb.dk

87 15 24 08

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 27.01.2012